Flexuddannelsen. - Flipbook - Side 51
De unge på uddannelsen motiveres af at være en del af et arbejdsfællesskab; de er mestringsog præstationsmotiverede og i høj grad relationsmotiverede. Med afsæt i denne motivationsforståelse har omgivelserne, dvs. faglærer, vejleder og de ansatte i virksomheden, som indgår
i sidemandsoplæring, indflydelse på elevens motivation ved at lave individuelle eller fælles tilpasninger, som tager højde for den enkelte elev eller holdets præference for motivationsorientering.
”Nu har vi jo tavlemøder hver dag ved 9-tiden, jeg synes, det er godt, vi har det, fordi så er
der styr på, hvor godt går det i Bilka generelt og så her i vores område, om vi bakker eller om
vi er foran i kæden. Det synes jeg er spændende at følge med i.” Elev
En del elever kommer med negative skoleerfaringer fra tidligere skolegang, og de har lav grad
af selvtillid. I uddannelsen støttes eleverne i at lære at tro på egne evner og muligheder. Her er
inspirationen bl.a. hentet i Banduras begreb self-efficacy, som defineres som ”individets tro på
egne evner til at organisere og igangsætte handlinger, der er nødvendige for at opnå noget
bestemt”.18 Self-efficacy har at gøre med de antagelser, som individet har om sig selv og sin formåen. Antagelserne er tillærte gennem social læring og via erfaringer, der gøres i samspil med
omgivelserne. Ifølge Bandura påvirker self-efficacy de valg, vi træffer, hvor meget vi anstrenger
os for at nå vores mål, hvor længe vi holder ud, når vi møder modstand, og hvordan vi har det.
Forhold, som både faglærer og vejleder på daglig basis har samtaler om med de unge på uddannelsen, og som der arbejdes struktureret og målrettet med undervejs i de to uddannelsesår. Fx
bidrager evalueringssamtaler, semesterprøver og eksterne uddannelsespraktikker til synliggørelse af progression og udviklingen af self-efficacy.
”Personligt kan jeg bedst lide at arbejde ude i butikken, for det minder mig mindst om dårlige
oplevelser fra min skoletid. Men teoriundervisningen her er faktisk ret ok og nice.” Elev
4.5 VEJLEDNING I UDVIKLING AF INDIVIDUELLE LÆRINGSOG MESTRINGSSTRATEGIER
Støtte til udvikling af elevens lærings- og mestringsstrategier opnås blandt andet gennem individuel og gruppebaseret vejledning på uddannelsesvirksomheden om konkrete udfordringer,
som eleven møder både i og uden for undervisningen. Det sker primært i vejlederens samarbejde med elev og faglærer, sekundært med vejleders samarbejde med virksomhedens ansatte
og elevens øvrige netværk uden for uddannelsen. Vejleder er til stede på virksomheden en eller
flere dage ugentligt.
Der hentes inspiration i bl.a. Rie Thomsens syn på vejledning i fællesskaber, som går ud på, at
fællesskaber rummer ressourcer, som er værdifulde for den enkelte unge, og at motivation i høj
grad er bundet til konkret deltagelse i fællesskaber frem for at være en indre kognitiv proces,
der faciliteres gennem samtale og refleksion.19 Fællesskaber kan endvidere bidrage til at af-individualisere strukturelle problemstillinger, så de unge ikke føler sig forkerte eller eneansvarlige
for deres situation. Det kan være en lettelse for den enkelte at opdage, at det ikke nødvendigvis
er ens egen skyld, hvis tingene ikke lykkes, eller der er ting, man har svært ved.
”Det er godt at komme ud og prøve at arbejde med andre, der også har det svært, så jeg ikke
er alene om det. Og indtil videre har jeg fået nogle gode venner i gruppen.” Elev
18
19
Bandura, A. (1982). Self-efficacy in Human Agency. American Psychologist, 37(2), 122-147.
Thomsen, R. (2009). Vejledning i fællesskaber: karrierevejledning fra et deltagerperspektiv. Fredensborg. Studie og Erhverv
51
