Flexuddannelsen. - Flipbook - Side 46
Noget af det, som i høj grad bidrager til, at de unge føler sig som medlemmer af virksomhedens
praksisfællesskab, er, at de får samme privilegier som ansatte på virksomheden. De får arbejdstøj, adgangskort/chip til personaleindgang, holder pauser og spiser i kantinen sammen med
ansatte og er med til korte personalemøder, som har relevans for eleven og deltager evt. også i
personalearrangementer osv.
Eleverne deltager i flere praksisfællesskaber på uddannelsen: 1. Det store praksisfællesskab,
som rummer hele virksomheden. 2. Det mindre praksisfællesskab, som består af ansatte i den
afdeling, eleven er tilknyttet og endelig 3. Det lille praksisfællesskab med holdkammerater fra
uddannelsen.
”En god ting ved den her uddannelse er også, at man har jævnaldrende kammerater, man kan
snakke med i pauserne. Det betyder meget for mig, at jeg lige har nogle venner, hvor vi har
sådan et frirum, hvor vi snakker om PlayStation og sådan, det synes jeg er fedt.” Elev
”Det var helt vildt til Black Friday, der var kunder overalt, og vi havde virkelig travlt. Da jeg
mødte om morgenen, var jeg nervøs og utilpas, fordi det hele var så kaotisk, det kunne de
andre ansatte i afdelingen godt mærke. Så var der en kollega, der sagde til mig, at jeg bare
skulle tænke på, at kunderne var glade og i godt humør, fordi varerne var billige, og det hjalp
faktisk, så var jeg faktisk ikke var så nervøs længere.” Elev
Elevens tilhørsforhold i de tre praksisfællesskaber giver mulighed for at deltage fra forskellige
positioner. Eleven kan i starten af uddannelsen i det store praksisfællesskab opleve sig som
”ham den nye, som kun har begrænset viden og kendskab” og samtidig føle sig ”ligeværdig og
tryg” i det lille holdfællesskab med andre flexelever.
Praksisfællesskaberne, som de unge indgår i, fungerer både som lærings- og vejledningsarenaer. ’Læringsarena’, fordi der er tale om praksislæring og situeret læring, og ’vejledningsareana’, fordi vejledning i nogle situationer bedrives af fx faglærer eller ansatte, der er omkring
den unge i praksisfællesskaberne og ikke udelukkende af den formelle vejleder, som er ansat
som vejleder.
”Vi har en elev, som har svært ved at overskue at gå i bad, og som heller ikke skifter til rent
tøj særlig tit. Jeg har talt med ham om det adskillige gange, og det samme har hans vejleder.
I sidste uge sagde afdelingslederen fra hans afdeling til ham, at nu skulle han altså se at
komme i bad, og at de ikke kan have ham i afdelingen, hvis han ikke ændrer på det. Han
skræmmer kunderne væk. Det har hjulpet, at en fra afdelingen har sagt det til ham.” Faglærer
Til yderligere forståelse af flexelevernes læreprocesser er der hentet inspiration i Kolbs
erfaringsbaserede læringsforståelse illustreret i en læringscirkel, hvor læreprocessen inddeles
i fire faser i en cirkulær proces: Erfaring, eftertænksomhed, begrebsdannelse og eksperiment.13
13
Illeris, K. (2006): David Kolbs teori om læringsstile. P. Andersen (red.): Læringens og tænkningens stil – en antologi om
stilteorier. Billesøe og Baltzer bogforlagene, kap. 5
46
