Flexuddannelsen. - Flipbook - Side 42
4.1 STÅSTED OG DIDAKTISKE PRINCIPPER
Uddannelsens pædagogiske grundlag udspringer af Glad Fondens værdier om ytringsfrihed og
adgang til uddannelse og beskæftigelse for mennesker med handicap. Det handler om et grundlæggende ressourcesyn på unge med handicap og en tro på, at mennesker med forskellige
forudsætninger er et aktiv, der kan gøre det samfund, vi bor i, rigere, gladere og mere inspirerende.
Desuden relaterer udviklingsarbejdet sig til FN’s verdensmål 4 om kvalitetsuddannelse. I uddannelsen er kvalitetsuddannelse rundet af erfaringer fra Glad STU og af viden relateret til, hvordan
de unge kan være udfordret i en læringssammenhæng. Det indebærer fokus på faglighed og
viden om, hvordan mennesker med forskellige handicap bedst støttes i læreprocesser.
I udviklingen af en erhvervsrettet overbygningsuddannelse til STU, har der derudover været
brug for et begreb, der udfolder grundlaget for kvalitetsuddannelse i en erhvervsfaglig kontekst. Her har det været hjælpsomt at benytte forståelsen af erhvervsrettet handlekompetence,
som kort er præsenteret i kapitel 1. Her indfanges den enkeltes indre udvikling i samspil med
progressionen i de faglige udfordringer, den unge møder på uddannelsen samt betydningen
af det relationelle – hvordan den enkelte mødes – af de øvrige elever, faglærer, vejleder og ikke
mindst af medarbejdere i den virksomhedsforlagte uddannelse, som tilsammen udgør grundlaget for den unges læreproces.
Eleverne mødes primært som aspiranter til det fag, de uddannes til og ikke som unge med handicap. Grundlaget er, at motivationen udfoldes gennem fokus på et fag - som for eksempel detail,
lager, køkken eller grøn service. Men fokus på faglighed betyder ikke, at de unges handicap
ignoreres. I den fælles ambition om at nå de faglige mål arbejder faglærer og vejleder sammen
med eleven om at udvikle strategier til at mestre de udfordringer, som de unge grundet deres
kognitive handicap ofte oplever i læreprocessen og i mødet med omverdenens krav og forventninger. De unge kan fx have svært ved at huske, koncentrere sig, holde fokus og stille spørgsmål,
hvis de er i tvivl. De kan have svært ved at aflæse andre mennesker og svært ved at mærke sig
selv eller udsætte behov - fx for at tale. Derfor hjælper det ofte eleverne, når de skal lære nyt, at
omgivelserne er tydelige og eleverne ved:
•
•
•
•
hvad de skal lære af det, de gør
hvor, hvordan og hvorfor noget skal gøres
hvornår, hvor længe og sammen med hvem, det skal gøres, og
hvad der efterfølgende skal ske.
Derfor betyder kvalitetsuddannelse til unge med kognitive handicap, at der planlægges og
tilrettelægges, så det imødekommer blandt andet sådanne læringsbehov. Derigennem udvikler
eleverne læringsstrategier, som der ikke kun er brug for i uddannelsen, men i alle livets forhold
og gennem hele livet – som menneske, medmenneske, borger og arbejdstager i forskellige
fællesskaber. Derfor indebærer grundlaget også, at erhvervsrettet uddannelse endvidere er en
dannelsesrejse for de unge, der peger ind i ytringsfrihed og deltagelse i demokratiske fællesskaber. Samtidig lærer de virksomheder, der deltager i uddannelsen, at forholde sig til elever og
kommende medarbejdere med forskellige forudsætninger.
42