Flexuddannelsen. - Flipbook - Side 36
3.3 AFKLARING AF ARBEJDSEVNE
Unge med varigt kognitivt handicap, der har gennemført en Flexuddannelse, tilkendes ikke fleksjob, fordi de har mistet en arbejdsevne, men fordi de har tilegnet sig en arbejdsevne, og pga. af
deres handicap ikke kan arbejde fuld tid og samtidig har et støttebehov. Unge i denne målgruppe skal hurtigt videre i fleksjob efter endt uddannelse, mens de har deres kompetencer intakte.
Derfor foregår der, sideløbende med uddannelsens 4. semester, en kommunal afklaring af den
unges arbejdsevne og dermed fremtidige forsørgelsesgrundlag og ansættelsesforhold (fleksjob med løn og fleksjobydelse eller job med løntilskud for førtidspensionister). Denne afgørelse
foretages af det kommunale rehabiliteringsteam med afsæt i dokumentation, hvor der også
indgår et bidrag fra den unges uddannelsesforløb.
Det er afgørende for den smidige overgang fra uddannelse til job:
1. At uddannelsesstedet forpligter sig til at aflevere et bidrag til den forberedende plan
4-6 måneder før uddannelsens afslutning.
2. At kommunen tilrettelægger forløbet, så eleverne kan få deres sag behandlet af
rehabiliteringsteamet og afsluttet med de efterfølgende administrative procedurer i maj
eller juni, så det tidsmæssigt falder næsten samtidig med elevernes afsluttende eksamen
i juni.
Kommune og uddannelsesinstitution aftaler derfor en tidsplan og procedure, så afklaringsproceduren kan gennemføres i løbet af elevens 4. semester i et tidsspænd på ca. 6 måneder
(Se Figur 4 og 5) Dette indebærer aftaler om:
• hvornår uddannelsen skal bidrage med en statusrapport
• hvilket format/skema dette skal afleveres i
• hvornår eleven skal indkaldes til forberedende plansamtale med jobcentret
• hvornår eleven skal indkaldes til den påkrævede lægeundersøgelse (LÆ 265)
• hvornår rehabiliteringsmøder kan lægges, så de ikke kolliderer med eksamen, men så tæt
på, at eleverne kan fortsætte i fleksjob eller job med løntilskud i umiddelbar forlængelse af
afsluttet uddannelse.
Dokumentationen fra uddannelsessted til kommune udarbejdes af elevens vejleder i dialog med
faglærer og elev. Den bygger dels på de evalueringer og semesterprøver, der et gennemført
i uddannelsesforløbet, herunder de individuelle praktikker. Dels på de logbøger, der føres af
faglærer- og vejleder, hvor det fremgår, hvordan de har samarbejdet med eleven undervejs, og
hvad det har medført i forhold til elevens faglige, personlige og sociale udvikling. Inden dokumentationen fremsendes til kommunen, gennemgås statusbeskrivelsen med eleven og elevens
kommentarer indskrives.
”De tidligere prøver og evalueringer (herunder også praktikevalueringer) og desuden også
de notater, jeg undervejs i uddannelsen har taget omkring hver enkelt elev efter behov, er
uundværlige i forhold til dokumentationen af elevernes udvikling og opnåede kompetencer
og støttebehov i forbindelse med vores bidrag til kommunerne.” Vejleder
I forsøgsprojektet er der gode erfaringer med, at den unges vejleder deltager som bisidder på
rehabiliteringsmødet. Formen med et relativ stort rehabiliteringsteam med den unge i centrum
kan være en udfordring for den unge, og tilstedeværelsen af en person, den unge har tillid til, kan
derfor være en støtte. Derudover kan der opstå spørgsmål fra rehabiliteringsteamet vedrørende uddannelsesforløbet, som den unge ikke kan forventes at kunne svare fyldestgørende på.
36
