Flexuddannelsen. - Flipbook - Side 24
Flere virksomheder fortæller, at organiseringen med stort fokus på sikkerhed og sidemandsoplæring på mange måder minder om den tilgang til oplæring, der er på virksomheden i forvejen
og derfor passer Flexuddannelsen godt ind i eksisterende praksis.
Endelig er der mange virksomheder, der fremhæver, at spørgsmålet om at tage et socialt ansvar
for en gruppe unge, der ellers ikke havde mulighed for at få en uddannelse, også har været et incitament. For nogle har det givet en ny vigtig dimension i arbejdet at være med til at løfte denne
uddannelsesopgave.
”Det fedeste er den personlige udvikling hos de unge. Det er ret fantastisk. Det er noget, vi
er virkelig stolte over at have været med til. Der kommer så meget tilbage.”
Butikschef i uddannelsesvirksomhed
Den første tid investerer uddannelsesvirksomhederne meget i sidemandsoplæringen, men efter
nogle måneder oplever virksomheden ofte, at de får tilført en ressource, som kan give plads til
udvikling og implementering af nye opgaver for den faste medarbejderstab. Desuden kan diversiteten i medarbejderstaben bidrage til et godt og rummeligt arbejdsmiljø på arbejdspladsen.
”En af øjenåbnerne for os er den enorme udvikling, de unge gennemgår i løbet af de to år.
I nogle tilfælde er de unge ved uddannelsesstart rigtig langt fra arbejdsmarkedet til efter to
år at være klar til at blive fremtidige gode kolleger.” Leder på uddannelsesvirksomhed
2.2 PRAKTIKVIRKSOMHED – FORMÅLET MED INDIVIDUEL
UDDANNELSESPRAKTIK
På andet uddannelsesår indgår der en eller to perioder med individuel oplæring i andre virksomheder alt efter, om der er tale om uddannelsesmodel 1 eller 2. I begge uddannelsesmodeller
står praktikvirksomheden i den individuelle praktik i hverdagen alene for oplæring af eleven,
men med jævnlige besøg fra elevens faglærer eller vejleder, som bidrager til, at samarbejdet
mellem elev og virksomhed fungerer optimalt. Af den praktikaftale, der indgås forud for en
uddannelsespraktik, fremgår det hvilke af uddannelsens fagområder, det er aftalt, at eleven
primært oplæres inden for i praktikken. Når faglærer eller vejleder kommer på besøg, er det en
anledning til, at elev, virksomhed og uddannelsessted får talt om, hvad der kan være brug for af
justeringer alt efter, hvordan praktikken forløber. Det kan være andre opgaver, færre eller flere
udfordringer, højere eller lavere timetal osv.
For at sikre elevens fortsatte kompetenceudvikling hen mod slutmålene for uddannelsen, benyttes i de lange praktikforløb et kompetenceskema, hvor elevens opgaver i virksomheden indskrives. Ca. en gang om måneden gennemgår faglæreren og virksomheden kompetenceskemaet,
hvor elevens opgaveløsning noteres og progressionen vurderes.
”Jeg fik tilpas med opgaver og prøvede mange nye ting fx at læsse en lastbil af. Jeg har lært
nye navne for brædder. Jeg har fået mere træning i truckkørsel, og jeg har også kørt en rækketruck. Jeg kunne godt forestille mig at få et arbejde i virksomheden.”
Elev ved evalueringssamtale efter praktik
24
