Flexuddannelsen. - Flipbook - Side 18
På tværs af landet mødes alle medarbejdere i uddannelsen 3-4 gange årligt til landsdækkende
planlægnings-, evaluerings- og udviklingsseminarer. Mellem seminarerne afholdes møder
online for den samlede medarbejdergruppe. Derudover afholder henholdsvis gruppen af
faglærere og vejledere løbende fagmøder på tværs af landet – ligeledes online og indimellem
tager de på gensidige inspirationsbesøg.
For at opnå et fælles kompetenceniveau for uddannelsen på tværs af virksomheder,
brancher og landsdele er der udviklet:
• fælles kompetencemålsbeskrivelser
• beskrivelse af uddannelsens pædagogiske grundlag (se del 2 kap. 4)
• en række notater, som udstikker retningslinjer om evaluering, prøver, praktikker, fravær,
følgeskab i overgang til job m.v.
• skemaer og skabeloner, som benyttes af alle til fx evalueringer og semesterprøver.
Derudover praktiseres Flexuddannelsen gennem et samarbejde med de kommuner, der i
forsøgsperioden har visiteret unge til uddannelsen og har afklaret de unges støttebehov og
arbejdsintensitet i overgangen fra uddannelse til beskæftigelse efter endt uddannelse. Samarbejdet mellem uddannelsesudbyder, kommuner og virksomheder er beskrevet i de følgende
kapitler.
FORSØGSBEKENDTGØRELSE
Udover Flexuddannelsens egen uddannelsesbekendtgørelse, som er beskrevet i dette kapitel,
har projektet fungeret under en forsøgsbekendtgørelse fra Beskæftigelsesministeriet. De unge
er blevet visiteret fra jobcentrene via Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB-loven), hvor
vejlednings- og opkvalificeringsforløb i udgangspunktet er af kortere varighed. Intentionen med
forsøgsbekendtgørelsen var derfor at skabe mulighed for et sammenhængende 2-årigt uddannelsesforløb. Derudover var intentionen at give jobcentrene mulighed for at fravige enkelte krav
i LAB-loven, som var uhensigtsmæssige i forbindelse med overgang fra STU til uddannelsesforløb og fra uddannelse til beskæftigelse. Fx fik kommunerne mulighed for at afklare de unges
arbejdsevne i forbindelse med individuelle praktikker på uddannelsens andet år, hvilket har
bidraget til en hurtig og smidig overgang fra uddannelse til job.
I forsøgsbekendtgørelsen blev målgruppen af Styrelsen for Abejdsmarked og Rekruttering
(STAR) afgrænset til at være unge, der har afsluttet en STU inden for de seneste 4 år og unge,
som er forsørget enten via aktivitetsydelse eller ressourceforløbsydelse. Den snævre afgrænsning var begrundet med muligheden for at evaluere indsatsen. Men den har også medført, at
der er en del unge under 30 år med et kognitivt handicap, der har afsluttet deres STU for mere
end 4 år siden, men som desværre måtte afvises.
Vurderingen er, at der årligt på landsplan vil være ca. 500 af de unge, der afslutter en STU samt
et mindre antal unge i en ’gråzone’ mellem STU og de nuværende FGU-tilbud, der vil være i målgruppen for erhvervsrettet, virksomhedsforlagt uddannelse på mindre hold.
18
