Årsrapport GLAD Fonden_2025 - Flipbook - Page 6
MANGFOLDIGHED
HAR VÆRDI FOR
OS ALLE
En bevægelse er i gang, hvor mennesker med handicap i stigende omfang insisterer på at tale i egen ret.
Det er en del af det stigende fokus på diversitet og mangfoldighed, der har været undervejs længe, og
som har haft skiftende udtryksformer. Indenfor kulturen, på arbejdsmarkedet og i identitetspolitikken.
Især høres de unge stemmer i samfundet. Unge, som insisterer på retten til at være sig selv og med troen
på, at de har noget at bidrage med - som alle andre.
Vi ser det også i Glad. Et eksempel er samarbejdet mellem teaterlinjen på Glad STU og ”Snart –
laboratoriet for mulige fremtider” på Thoravej 29, hvor eleverne i en performance blandet andet gav
deres perspektiver, håb og overvejelser om fremtiden.
FRA INTENTION TIL HANDLING
Også inden for andre områder oplever vi en vilje til at handle og stå frem. I slutningen af året indledte
vi en række samtaler med udvalgte pensionskasser, ejendomsselskaber og virksomheder inden for
den finansielle sektor om betydningen af virksomheders sociale ansvar, når man vælger løsninger inden
for facility service. Overskriften for samtalerne, som er fortsat ind i 2026, er ”Fra intention til handling” i
erkendelse af, at rummelighed og inklusion på arbejdsmarkedet er noget, vi har talt om i årtier, men ikke
for alvor har rykket på.
Den dagsorden handler ikke kun om virksomheders valg relateret til social ansvarlighed. Det vedrører
også holdningerne i vores samfund til de praktiske fag. Det skal være mere attraktivt at arbejde inden
for servicefagene. Det kræver, at vi, hvor det er muligt, gør arbejdet synligt og værdsætter den store
betydning, det har, for et sundt arbejdsmiljø og for velfungerende arbejdspladser.
VÆRDIEN AF STØRRE MANGFOLDIGHED
Flere skal kunne opleve glæden ved at indgå i et arbejdsfællesskab. Som fx Matteus, der arbejder som
servicemedarbejder hos Clever, som led i en aftale med Glad Service. På et internt møde udtrykker han
det meget rammende med ordene: ”Det, du kalder kedeligt, kalder jeg lykken!”
Værdien er også tydelig for dem, der oplever en større mangfoldighed på deres arbejdsplads. Det viser
den tilfredshedsundersøgelse af samarbejdet med Glad Service, som ATP Ejendomme gennemførte i
slutningen af 2025:
6