Årsrapport GLAD Fonden_2025 - Flipbook - Page 51
Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt andet det planlagte omfang og den tidsmæssige
placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige
mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.
UDTALELSE OM JURIDISK-KRITISK REVISION OG FORVALTNINGSREVISION
Ledelsen er ansvarlig for, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig
praksis. Ledelsen er også ansvarlig for, at der er taget skyldige økonomiske hensyn ved driften af
aktiviteterne og forvaltningen af de midler, der er omfattet af projektregnskabet. Ledelsen har i den
forbindelse ansvar for at etablere systemer og processer, der understøtter skyldige økonomiske hensyn.
I tilknytning til vores revision af projektregnskabet er det vores ansvar at gennemføre juridiskkritisk
revision og forvaltningsrevision i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. Ved en
juridisk-kritisk revision efterprøver vi med høj grad af sikkerhed, om de modtagne tilskud er anvendt i
overensstemmelse med formålet og de relevante bestemmelser i bevillinger, love og andre forskrifter
samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ved en forvaltningsrevision vurderer vi med høj grad af
sikkerhed, om der er taget skyldige økonomiske hensyn ved driften af aktiviteterne og forvaltningen af
de modtagne tilskud, der er omfattet af projektregnskabet.
Hvis vi på grundlag af det udførte arbejde konkluderer, at der er anledning til væsentlige kritiske
bemærkninger, skal vi rapportere herom i denne udtalelse.
Vi har ingen væsentlige kritiske bemærkninger at rapportere i den forbindelse.
Beierholm Brøndby, den 28. april 2026
Beierholm
Godkendt Revisionspartnerselskab
CVR-nr. 32 89 54 68
Yvonne Kjeldal Pauly
Reg. revisor
MNE-nr. mne4338
51