Årsrapport GLAD Fonden_2025 - Flipbook - Page 44
NETTOOMSÆTNING
Indtægter fra salg af varer indregnes i resultatopgørelsen, såfremt levering og risikoovergang til køber
har fundet sted inden udgangen af regnskabsåret, og når salgsbeløbet kan opgøres pålideligt og forventes indbetalt. Nettoomsætning måles til dagsværdi og opgøres ekskl. moms og afgifter opkrævet på
vegne af tredjemand samt med fradrag af rabatter.
Indtægter fra salg af tjenesteydelser indregnes i resultatopgørelsen i takt med levering af tjenesteydelserne (leveringsmetoden). Nettoomsætningen måles til salgsværdien af det fastsatte vederlag
ekskl. moms og afgifter opkrævet på vegne af tredjemand samt med fradrag af rabatter.
ANDRE DRIFTSINDTÆGTER
Andre driftsindtægter omfatter indtægter af sekundær karakter i forhold til virksomhedens aktiviteter,
herunder lejeindtægter, negativ goodwill og gevinster ved salg af immaterielle og materielle anlægsaktiver.
OMKOSTNINGER TIL RÅVARER OG HJÆLPEMATERIALER
Omkostninger til råvarer og hjælpematerialer omfatter årets forbrug af råvarer og hjælpematerialer
med tillæg af eventuelle forskydninger i lagerbeholdningen, herunder evt. svind.
Under omkostninger til råvarer og hjælpematerialer indregnes tillige nedskrivninger på lagerbeholdninger af råvarer og hjælpematerialer i det omfang, de ikke overstiger normale nedskrivninger.
ANDRE EKSTERNE OMKOSTNINGER
Andre eksterne omkostninger omfatter omkostninger til distribution, salg og reklame, administration,
lokaler og tab på debitorer i det omfang, de ikke overstiger normale nedskrivninger.
PERSONALEOMKOSTNINGER
Personaleomkostninger omfatter løn, gager samt øvrige personalerelaterede omkostninger.
AF- OG NEDSKRIVNINGER
Afskrivninger på materielle anlægsaktiver tilsigter, at der sker systematisk afskrivning over
aktivernes forventede brugstid. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende
brugstider og restværdier:
Brugstid,
Restværdi
år
DKK
Indretning af lejede lokaler
7
0
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
5
0
Afskrivningsgrundlaget er aktivets kostpris fratrukket forventet restværdi ved afsluttet brugstid.
Afskrivningsgrundlaget reduceres endvidere med eventuelle nedskrivninger. Brugstiden og restværdien
fastsættes, når aktivet er klar til brug, og revurderes årligt.
Nedskrivninger af materielle anlægsaktiver foretages efter anvendt regnskabspraksis omtalt i afsnittet
”Nedskrivning af anlægsaktiver”.
44